tirsdag den 15. august 2017

Sæsonstart for zebragruppen

Kære alle zebraer og zebraforældre

Nu er det zebratid igen - den nye sæson starter mandag 4. september, hvor vi glæder os til at se både alle de nye og de kendte ansigter. Vi mødes kl.. 18 i Zebras lokaler ved Egholmskolen i Vallensbæk Strand - se på zebras hjemmeside hvordan du finder vej, hvis du er ny og ikke har været her før. Vær opmærksom på, at vi i oktober i forbindelse med en øvemandag (datoen er endnu ikke fastlagt) holder generalforsamling, som er meget vigtigt for både nye og gamle forældre og børn at komme til, - se også kalender, som også vil blive lagt på hjemmesiden og opdateret løbende. Bemærk også frivillig fredag den 15. september for de "gamle zebrabørn", der har lyst, hvor vi optræder med nogle sange fra Frost. Til Halloween skal de der har lyst optræde to dage i CITY 2, og den 26. november skal vi se Peter Pan i Folketeatret.

Kontingent for sæsonen 2017/2018 er 1.100 kr pr. elev, som skal indbetales inden sæsonstart på: regnr: 1420 kontonr. 1200287017.
Vær opmærksom tilmeldingsseddel, som alle skal udfylde og sende elektronisk til Trine Binding på trine@binding.dk senest den 3. september.
Vi glæder os rigtig meget til den nye sæson,- hvor vi i november sætter forestillingen "gysernat" op og i foråret (april 2018) vores store hovedforestilling. Vi glæder os også til at byde velkommen til de nye forældre. Både dem, der vil indgå i vores mandagsteam, og dem der vil hjælpe til med syopgaver eller andre opgaver, som man har tid og lyst til at hjælpe med.

Vi ses den 4. september kl. 18:-)

Bedste hilsner
Nicoline og bestyrelsen